Hop til indhold

ARoS FOOD HALL

Fantasifuld og dejlig mad

Er du til sjov, anderledes og utrolig lækkert mad, er ARoS FOOD HALL, beliggende på 8. sal på ARoS, et rigtig godt valg.
De dygtige kokke på ARoS FOOD HALL fremtryller indbydende, og fantasifulde godter til generne. Det hele er med fine lokale, og sæsonbetonede råvarer. Kødet stammer bl.a. fra Troldgaarden, en økologisk gård med fokus på dyrevelfærd.
Desuden har restauranten eget modningsskab, og et skab til at lufttørre kødprodukterne.
Urterne hentes, sammen med honningen, fra egen urtehave og bistade på taget af ARoS.

© AArhusPilot.com | Kirsten K. Kester
ARoS FOOD HALL er for kødelskere,
men absolut også et godt valg for fiskespiseren . .

 

Herbs at ARoS FOOD HALL © AArhusPilot.com | Kirsten K. Kester

Kødet er i centrum på ARoS FOOD HALL, så er du vegetar, er denne restaurant måske ikke det bedste sted. Er du derimod flexitar, dvs. fiske- og skaldyrs spiser, men gerne vil undgå det røde kød, er ARoS FOOD HALL et skønt sted. For en sikkerheds skyld, er det en god idé, at tage kontakt til restauranten inden besøg.

 

Images from ARoS FOOD HALL © AArhusPilot.com | Kirsten K. Kester

Vidunderlig betjening

Sidst jeg besøgte ARoS FOOD HALL, er jeg frygtelig påvirket af hovedpine fra langvarig hjernerystelse, og derfor utrolig lydsensitiv. Som en god vane, medbringer jeg altid støjreducerende headset, uanset hvor jeg er. Headsettet kommer hurtigt på, så mit hoved kan holde til klirren med glas og tallerkener, folk der ler og snakker, og lidt små-skramlen som er i det offentlige rum med andre mennesker. Hvor dejligt det end er, med stilhed for et belastet hoved, lige så ensomt og ødelæggende er headsettet for den nære samtale og det sociale aspekt.

© AArhusPilot.com | Kirsten K. KesterDu får en meget høflig,
og behagelig betjening på ARoS FOOD HALL

Efter jeg har forhørt mig ved en tjener og forklaret mit problem, bliver min mand og jeg tilbudt, at sidde i et tilstødende lokale, der blot adskilles af et par glasdøre. Dørene gør jeg får den ro jeg behøver.
Headsettet bliver smidt, jeg kan føre en samtale med min mand, og har en skøn aften.
Glasdørene med det frie udsyn til resten af restauranten gør, vi stadig føler os i selskab med andre, der er ude for at nyde en god middag.

 

ARoS FOOD HALL © AArhusPilot.com | Kirsten K. Kester

Tilgængelighed

Tilgængeligheden kan næsten ikke blive bedre for kørestolsbrugere.
Fra ARoS museet er der niveaufrit ved indgangen, og det er ligeledes fint med forholdsvis god plads ved bordene.
Pladsen afhænger naturligvis af, hvor travlt der er.
Handicaptoilet finder du på samme etage af ARoS, som restauranten.

 

ARoS FOOD HALL © AArhusPilot.com | Kirsten K. Kester

 

(Er du i tvivl om, hvad der gemmer sig bag stjernerne, kan du læse mere om det hér)

💛   ★★☆

♿️   ★★☆

📎   ARoS FOOD HALL

📌   Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

2 Comments »

  1. Det lyder da som et rigtig lækkert sted og sikke en super service. Tak fordi du delte, bestemt et sted der nu skal besøges næste gang turen går til Århus ;-)

    /Annette

    Liked by 1 person

  2. Det er bestemt et skønt sted Annette. Skøn mad og ja som sagt, fantastisk service.
    Tak fordi du kiggede forbi – du er altid velkommen :)
    // Kirsten

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: