Hop til indhold

1000 ting

Som et eventyr

Alene navnet, Butik 1000 ting, henleder mine tanker på 1000 og én nat.
Allerede på fortovet udenfor butikken, fornemmer man da også snerten af orientalsk stemning.

Lanterner, tæpper, planter og kurve, hynder til havestolene. Alt sammen virker det som noget, der kan gøre enhver sommeraften på altanen dét mere hyggeligt.
Butik 1000 ting er en fin forretning, hvis du lige står og mangler inspiration og interiør til, at gøre det hele lidt festligere, eller peppe boligen op.

 

 

Butik 100 ting © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

 

Inspiration og gaver

Indenfor i Butik 1000 ting, finder du alt fra smukke skærebræt, til vidunderligt legetøj, anderledes uroer, og dejlige krukker.
Du finder skønt interiør i butikken, og hér oser af hygge og god stemning. Et sted du kan lade øjnene vandre, og nyde de mange skønheder, længe.

 

 

© AArhusPilot.com | Kirsten K. KesterEventyrlige strejf og lækre
ting og sager

 

Butik 100 ting © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

 

© AArhusPilot.com | Kirsten K. KesterButikken er også for børn,
med vidunderlige børnesager

Mangler du en venindegave, inspiration til hjemmet, eller er du på vej til børnefødselsdag, er det er en god idé, at shoppe i 1000 ting.
Børn er faktisk også glade for at kigge ind i butikken. Dels er der mange sjove og finurlige ting at kigge på, og deres legetøjsafdeling er faktisk ret fin, med skønne og især anderledes ting, end du finder i enhver anden legetøjsforretning.

 

 

Butik 100 ting © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

Butik 100 ting © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

 

 

Tilgængelighed

Umiddelbart kan man ikke tale om god kørestols tilgængelighed hér.
Den helt store forskel ligger i, at du kan komme ind i butikken med en kørestol.
Som én af de få butikker på Jægergårdsgade, ja måske endda på Frederiksbjerg, er der ingen trin ind i forretningen, hvilket gør det let at komme ind.

Når du først er inde i butikken, er det faktisk lidt svært at komme rundt. Gangarealet er snævert, men med en mindre kørestol, kan det lade sig gøre til noget af butikken.
Alligevel synes jeg butikken er rimelig tilgængelig, eller rettere overskuelig.
Alle øerne i butikken er nemlig så lave, at man let kan se rundt til de fleste hylder i forretningen, og udvælge ting man vil se nærmere på.
Butikspersonalet er altid søde til at hente og bringe ting, så kan man se og evt. mærke på de forskellige ting, inden man overvejer et evt. køb.

Afdelingen med børnesagerne, og flere andre gode sager er to trin ned til venstre for indgangen, men også hér kan man se de fleste af varerne, hvis man kører hen til øverste trin, hvilket der er fin plads til.

Så står du og mangler lidt interiør til dig selv, eller en fin gave, kan jeg absolut anbefale 1000 ting.

 

 

Butik 100 ting © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

 

__

(Er du i tvivl om, hvad der gemmer sig bag stjernerne, kan du læse mere om det hér)

💛  ★★☆

♿️  ★☆☆

📎  Butik 1000 ting

📌  Jægergårdsgade 20, 8000 Aarhus C

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.