Hop til indhold

NorthSide – Århus festival 

Århus debut

NorthSide debuterede i Århus i 2010 — siden har festivalen ved Ådalen trukket store internationale navne, og fået en pæn plads på den danske festivalscene.
NorthSide er en festival, hvor der bliver sat fokus på økologi og bæredygtighed. I 2016 er ikke mindre end 90% af produkterne i alle madboder økologiske, hvilket er ganske imponerende.

Det er naturligvis musikken, der bærer NorthSide. Maden stiller de som sagt også store krav til. Derudover kører der en stribe af sjove og anderledes projekter i form af sproglige, visuelle og innovative påfund. En række samarbejder med kunstnere i diverse stilarter, gør festivalen det mere sjov og anderledes.

NorthSide 2016 © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

NorthSide 2016 © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

Adgang og tilgang

Adgangsforholdene og tilgang til folk med et handicap synes jeg er fine. Festivalpladsen er på en lettere kuperet græsmark, der kan være lidt drilsk specielt efter et regnvejr.
Man kan med et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice, gratis medbringe en ledsager til festivalen.
Der findes OK handicaptoiletter rundt omkring på festivalpladsen.
Ved indgangen vil der være enkelte gratis parkeringspladser til handicappede.

Derudover ved jeg, at har du allergi eller andre særlige behov, er det tilladt at medbringe lidt mad og drikkevarer på festivalområdet. (
Er du i tvivl om noget, så kontakt info@northside.dk)

Støjmæssigt… Ja det er ikke rart at være på musikfestival, hvis du lider af migræne, har langvarig hjernerystelse, eller på anden måde er lydsensitiv. Mit råd er ganske enkelt, hvis du er i tvivl skal du ikke tage på Northside. Der er MEGET larm, og mange mennesker. Har du gode erfaringer med ørepropper, eller høretelefoner, der lukker lyden ude, er det altid en mulighed, at stille sig længst fra scenen, eller opholde sig ved OutSide, der er et mindre område på festivalpladsen, der ligger længst væk fra musikscener, og larmen derfra. Men stille er her ikke..

OutSide 2016 © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

NorthSide 2016 © AarhusPilot | Kirsten K. Kester

💛  ★★☆

 🎧   ☆☆☆

♿️   ★★☆

📎   http://northside.dk

📌   På hjørnet af Søren Frichsvej/Huginsvej i Åbyhøj