Hop til indhold

Aarhus Teater

Farvestrålende dame

Som en prægtig og farvestrålende dame, iført sin bedste festskrud, holder Aarhus Teater hof på Bispetorv.

Den idérige facade er farverig, og adviserer dig på forhånd, om det sprudlende liv der venter, skulle du træde ind bag dørene.

Forhåbentligt træder du ind bag disse døre, der venter dig ganske rigtigt et magisk liv, med forestillinger i alle varianter. Strindberg kommer med skarpe hentydninger, og det er ikke uvant, at rockens toner ruller dig i møde.

Uanset hvad jeg har forventet af en forestilling på Aarhus Teater, er de altid blevet indfriet som blafrende sommerfugle, der flakser gennem eventyrlige landskaber, i mange retninger, og med hver deres skønhed.

Aarhus Teater er et must, hvis du er på udkig efter overraskende, og god underholdning.

Aarhus Teater © AArhusPilot | Kirsten K. Kester

Tilgængelighed og støjniveau

Som kørestolsbruger skal du ind i teatret gennem sceneindgangen i Skolegade, hvor du kan kontakte vagten på dørtelefonen og herefter lukkes ind. Bilen kan du kan parkere i Teatergaden ved teatrets hovedtrappe, hvor der er flere invalideparkerkeringspladser.

Der er adgang med elevator til samtlige sale, og ligeledes handicaptoiletter ved hver sal, og i stueetagen ved billetsalg, som du finder i Teatergaden til højre for hovedindgangen.

Ved Store Scene og Scala er der plads til 2 kørestole pr. forestilling. På Studio og Stiklingen er der 1 kørestolsplads pr. forestilling.

Vær derfor sikker på, at bestille din kørestolsplads i forvejen. Dette kan du gøre hos Billetservice på 7021 3021.
Kørestolsbrugere samt publikum, der kan fremvise medlemskort fra Invalideorganisationernes Brugerservice eller stamkort fra Dansk Blindesamfund, kan gratis medbringe en ledsager i Aarhus Teater.

Aarhus Teater © AArhusPilot | Kirsten K. Kester

Støjgener

Støjniveauet og gener heraf, er på et teater umulige at spå om. Dels pga. forestillingen, men også publikumstøj kan variere meget.
Til dig der har tinnitus, eller på anden måde er hørehæmmet, kan der på Store Scene og Scala – ved henvendelse til servicepersonalet – udleveres en radiomodtager, som kan anvendes med halsslynge (teleslynge) eller hovedtelefon.

Dette vil altså også sige, at hvis du fx. som jeg har tinnitus, og har din egen ynglings hovedtelefon, kan du medbringe denne, og benytte til radiomodtageren.

 

(Er du i tvivl om, hvad der gemmer sig bag stjernerne, kan du læse mere om det her)

💛    ★★★

🎧    ★☆☆ – ★★☆ som allerede skrevet, er det meget individuelt, hvor højt lydniveauet er

♿️    ★★★

📎     Aarhus Teater

📌    Teatergaden, 8000 Aarhus C.

Har du lyst til, at dele dette indlæg på Pinterest, kan du bruge dette billede. .

Aarhus Teater © AArhusPilot | Kirsten K. Kester