Kunsthal Aarhus
Moderne kunst- og kultursted
Kunsthal Aarhus blev grundlagt i 1917, og er i dag et moderne udstillingscenter for samtidskunst i Aarhus. Kunsthallen imponerer mig, med sin brede tilgang til kunsten. Du får serveret nutidskunst, som reflekterer, undersøger, og indimellem forklarer — det er aldrig kedeligt, at besøge Aarhus kunsthal. De præsenterer spændende kunst på internationalt niveau. Kunsthal Aarhus er måske den alvorlige, intellektuelle dame i Aarhus kunstregí, hvor ARoS mere er legebarnet. Et dejligt legebarn.

Kunst løbebane — kom og løb til indgangen . .
Kunsthal Aarhus har i løbet af de senere år fået ny hovedindgang, og som hjælp til, at introducere og guide publikum, opstod Shaped Canvas Track – en løbebane til indgangen.
Sæt i gang, løb! (Eller kør, hvis du sidder i kørestol!)
Værket er designet af den hollandske kunstner/designerduo Jeroen Bouweriks & Linda Beumer. Du kan læse mere om løbebanen/ kunstværket hér.
Kunsthal Aarhus deltager desuden i forskningsbaseret samarbejdende med tværfaglige platforme. Deres interesse og støtte af kunst- og kultur dyrkelsen er interessant. Som publikum får man mulighed for inddragelse- og førelse til en alsidig, og mangeartet kunst.

Se kunst uanset,
om du har 15 min. eller 1,5 time
Som du måske kan høre, er jeg stor fortaler for denne vidunderlige kunsthal. For mig hviler der en ro over stedet, hvor du altid kan nyde lidt kunst, uanset om du har 15 minutter, eller 1,5 time til fordybelse. Er du fan af kunsten, eller den af dig, kan jeg absolut anbefale Kunsthal Aarhus.
Boghandel og bibliotek
Udover de skønne udstillingslokaler fordelt på ca. 1.000 m2, har kunsthallen en boghandel og et bibliotek.
I 2013 begyndte kunsthallen et samarbejde med det uafhængige forlag, Antipyrine.
Boghandlen udvider efterhånden med en række udgivelser, særligt fra små uafhængige forlag og tidsskrifter fra hele verden, indenfor de overordnede emner kunst, litteratur og teori.
Café
Du kan slukke tørsten, eller stille sulten på caféen. Der er kaffe og te, øl, vin og vand, sandwich og kager.
Der er gratis trådløst netværk. Dagens aviser og kunstmagasiner, og caféen giver 10% studierabat på mad og drikke.
Desuden er der gratis adgang til Aarhus Kunsthal.
Tilgængelighed
Der er så fin tilgængelighed på Kunsthal Aarhus.
Ved indgangen er der niveaufrit, og ellers ingen trin, eller ramper, hvis div. udstillinger kræver det.
For at komme til udstillingslokalet i kælderen, kan du benytte den lille elevator ved indgangsdøren. Spørg gerne om hjælp i caféen. De er altid klar til at give en hånd med.
Handicaptoilettet finder du til venstre for caféen. Det er ikke det største, men brugbart.
Har du brug for at låne en kørestol, spørg i caféen.
(Er du i tvivl om, hvad der gemmer sig bag stjernerne, kan du læse mere om det hér)
💛 ★★★
♿️ ★★☆