Sommer is eller picnic i Mindeparken
Tæt på de kongelige
Overfor Marselisborg Slot, Dronning Margrethes sommerresidens, ligger Mindeparken med en vidunderlig udsigt over Aarhus bugten. Dronning eller ej, Margrethe deler gerne den skønne udsigt med Aarhusianerne, og dens gæster.
Mindeparken er velbesøgt i sommerperioden, såvel som vinterperioden, og med god grund. Parken er stor og rummelig, og næsten uanset vejret, er den gode udsigt, det vidunderlige parkanlæg, samt den tilstødende skov, et besøg værd.
Isboden
De velkendte isboder, som vi har en del af i Aarhus, er også repræsenteret hér.
På hjørnet i rundkørslen ved Kongevejen og Carl Nielsens Vej, finder du isboden ved Mindeparken, også den har hyppige gæste, især på de varme sommerdage.
Picnic
Picnickurven er også en oplagt mulighed, at medbringe i Mindeparken.
Den skønne grønne plæne er stor, og udsigten til Aarhus bugten, er ren nydelse.
Tilgængelighed og støjgener
Alt i alt, vil jeg sige, at både tilgængelighedsmæssigt med kørestol, og støjniveau er fint i Mindeparken.
Tilgængeligheden med kørestolen afhænger jo af, hvor glad man er for, at køre på græsplæne. Personligt har jeg ingen problemer med det, heller ikke når den som hér, skråner en anelse. Men det må jo komme an på en prøve.
Er man ikke glad for skrånende plæner, kan man opholde sig i nærheden af ishuset, hvor der er grusstier i niveau.
Der er to toiletter, der er tilgængelige ved ishuset.
Har du problemer med støj, vil jeg anbefale at købe din eventuelle is hurtigt, da der ofte er masser af ivrige og glade, men støjende barnestemmer ved ishuset, og finde en rolig plet i den store Mindeparken.
(Er du i tvivl om, hvad der gemmer sig bag stjernerne, kan du læse mere om det her)
💛 ★★★
🎧 ★★★
♿️ ★★☆